Fastklemte personer ses ved voldsomme trafikuheld, men kan også ses ved sammenstyrtningsulykker og forskellige arbejdsulykker. Eksemplerne er mange, og som nogle få kan nævnes sammenstyrtning af stilladser, udgravninger og bygninger efter brand eller eksplosion, ulykker under arbejde med togstammer, entreprenørmaskiner eller lastbiler og uforsigtig omgang med maskiner, som kan udvikle et kraftigt tryk, for eksempel en pap- eller affaldspresse. Fastklemning kan besværliggøre, måske forhindre, adgangen til at yde førstehjælp og stiller store krav til redningsmandskabets uddannelse og udstyr⁶.

Fastklemning og indespærring

Fastklemning er ikke altid ensbetydende med tilskadekomst, ligesom personen i nogle tilfælde snarere er indespærret end fastklemt (for eksempel i en bil, hvor døre og vinduer ikke kan åbnes efter en trafikulykke, men hvor personen er uskadt og frit kan bevæge sig rundt i kabinen).

Fastklemning vil, i denne sammenhæng, betegne situationer, hvor en del af kroppen er fastklemt på en sådan måde, at den ikke umiddelbart kan flyttes. Omfanget af fastklemningen kan variere, men i nogle tilfælde kan fastklemning være så kraftig, at blodcirkulationen i den fastklemte legemsdel forhindres¹⁸⁹.

Læsioner

Selve fastklemningen medfører mekanisk ødelæggelse af dele af vævet, men står fastklemningen på gennem længere tid, vil den manglende cirkulation (og dermed manglen på næringsstoffer og ilt) desuden føre til ødelæggelse af væv, som ikke umiddelbart var mekanisk påvirket.

Ved svære læsioner (hvor en stor del af vævet sammenpresses) kan der være alvorlig vævsødelæggelse allerede efter en time, men oftest vil der gå 4-6 timer før dette sker¹⁹⁵.

Cellerne tvinges til at producere energi uden brug af ilt (anaerobt), hvilket fører til produktion af affaldsstoffer, for eksempel mælkesyre og andre stoffer, som er giftige for kroppen. I muskelvæv ødelagt ved sammenpresning, såvel som i muskelvæv ramt af iltmangel alene, vil cellerne efterhånden gå til grunde. Fra cellerne frigives blandt andet enzymer, kalium og myoglobin (se afsnittet "Skelettets muskler'' ). Påvirkning af hårkarnettet i det ramte område fører samtidig til øget udsivning af væske fra blodbanen til vævet195.

Så længe legemsdelen er fastklemt, vil alle effekter være lokale. I det øjeblik presset lettes, og vævet på ny gennemstrømmes af blod, vil de frigivne stoffer blive transporteret rundt i kroppen, hvorved hele organismen påvirkes¹⁹⁵.

Effekter ved frigørelse

Ved frigørelse af den fastklemte legemsdel er der risiko for udvikling af alvorlige tilstande på kort tid: Shock og hjerterytmeforstyrrelser (herunder hjertestop). På længere sigt kan der også opstå andre alvorlige komplikationer, som for eksempel nyresvigt og forstyrrelse af blodets evne til at størkne¹⁹⁶.

Shock opstår, idet ødelagte kar tillader væske eller blod at trænge ud af blodbanen, hvorved det cirkulerende blodvolumen nedsættes (se afsnittet "Nedsat volumen i karbanen'' ). I den afklemte legemsdel kan pH være faldet markant. Ved fornyet blodcirkulation medfører dette et fald i kroppens pH, hvilket kan fremkalde ventrikelflimmer. De store mængder kalium, som er udskilt fra de ødelagte celler, vil også blive ført med blodet. Et højt kaliumindhold i blodet kan føre til hjerterytmeforstyrrelser eller hjertestop. Myoglobin fra de ødelagte muskelceller kan påvirke nyrerne, således at der er risiko for nyresvigt^195;196.

Førstehjælp til fastklemte

Personer kan være fastklemte i dagevis med alvorlig læsion af en eller flere legemsdele, men stadig have stabil vejrtræknings- og kredsløbsfunktion og endda være ved fuld bevidsthed; dette ses for eksempel ved større sammenstyrtningsulykker (som ved jordskælv), hvor redningsarbejdet er omfattende og langvarigt.

Ved sammenstyrtningsulykker eller almindeligt forekommende trafikulykker, ses også fastklemning af et sådant omfang, at man ved langvarig redningsindsats skal være opmærksom på risikoen for en pludselig forværring af tilstanden ved frigørelse.

Egen sikkerhed kommer forud for førstehjælpen. En sammenstyrtet bygning eller en bil som står på siden, kan frembyde store risici for førstehjælperen.

Førstehjælpen til fastklemte adskiller sig kun fra førstehjælpen til andre tilskadekomne ved de svære, eller til tider umulige forhold, hvor det kan kræve en vis opfindsomhed og improvisation at yde den nødvendige førstehjælp.

Frigørelse af den tilskadekomne bør ikke forsøges af førstehjælperen, men overlades til professionelt redningsmandskab. En undtagelse herfra er dog, hvis situationen udvikler sig i akut livstruende retning (for eksempel ved brand i den bygning eller bil personen er fastklemt i).