Mange forskellige sygdomme kan være årsag til mavesmerter, hvor det umiddelbart kan være svært at afgøre hvilken sygdom, der er tale om.

Akut abdomen

Begrebet akut abdomen betegner en tilstand med pludseligt opståede mavesmerter (smerter som er opstået i løbet af minutter eller timer, men som ikke har varet længere end én uge¹¹⁹). Personer med åbenlyse årsager til mavesmerter (tilskadekomne) eller med mere fremtrædende symptomer (for eksempel blødning fra mave-tarm-kanalen) regnes normalt ikke med i gruppen¹¹⁹.

Det anslås, at af alle personer med akutte mavesmerter som ses hos praktiserende læger, bliver cirka hver tiende indlagt på sygehus.

For en stor del af de indlagte personer (op mod halvdelen) kan man ikke ved undersøgelse på hospitalet afgøre, hvad årsagen til smerterne er. Oftest går smerterne over af sig selv uden særlig behandling, men i nogle tilfælde kan de føre til operation på mistanke om for eksempel blindtarmsbetændelse¹¹⁹.

Blandt de indlagte personer, hvor årsagen kan findes, har knap to tredjedele blindtarmsbetændelse, mens der for de øvrige er tale om mange forskellige årsager (sygdomme i galdeveje, urinveje og tarme eller gynækologiske sygdomme).

Smerter

Sygdom i bughulen eller dens organer kan give anledning til forskellige former for smerter. Generelt opdeles smerterne i tre grupper efter oprindelse: Fra organerne (visceral smerte), fra bughinden (parietal smerte) og henvist smerte ("referred pain")¹²⁰. Se endvidere kapitlet "Brystsmerter'' .

Smerte fra organerne opstår ved at nervefibre i organernes væg eller kapsel strækkes, eller ved lokal iltmangel (iskæmi). Mens udspilning af tarmene kan give anledning til voldsomme smerter, er tarmene fuldstændigt ufølsomme for at blive skåret i (som under operation). Smerterne kan variere fra en svag fornemmelse af ubehag over turevise smerter (kolik) til ulidelige vedholdende smerter.

Smerter fra de indre organer har ofte diffus placering, for eksempel føles smerter fra mavesækken, tolvfingertarmen og galdevejene det samme sted: I den øverste, midterste, del af bughulen120.

Under organernes udvikling i fostertilstanden ændres deres placering i bughulen. Nervetrådene er på dette tidspunkt vokset ud til organerne og følger derfor med. Nervetrådene til de organer der opstod i samme område vil gå ind i rygmarven i samme niveau. Da der fra det enkelte organ kommer nervetråde til begge sider af rygmarven, vil smerten føles i midten, uanset om organet sidder i den ene eller anden side af kroppen. Eksempelvis vil en begyndende blindtarmsbetændelse mærkes som smerter i området omkring navlen120.

Selvom bughinden (peritoneum) er én sammenhængende hinde opdeles den, når den skal beskrives, i to: Den del der omslutter organerne (den viscerale del), og den del der sidder fast på bughulens vægge (den parietale del). Smerter fra den parietale del af bughinden kan stedfæstes præcist. Smerterne vil ofte have en mere "stikkende" eller "skærende" karakter end den viscerale smerte¹²⁰.

Efterhånden som blindtarmsbetændelsen fra før får lov til at udvikle sig, vil bughinden umiddelbart ud for blindtarmen blive irriteret: Smerten bliver derfor mere tydelig og kan flytte sig væk fra midtlinien120;121.

I nogle situationer opfattes smerten som stammende fra et andet sted end det syge organ. Et eksempel herpå er omtalt tidligere i forbindelse med blodprop i hjertet (se afsnittet "Henvist smerte'' ). Fænomenet kan ses som en form for sammenblanding af nerveimpulserne i hjernebarken på grund af sammenfald i nervebanerne. For eksempel kan akut tilstopning af en urinleder give anledning til smerte i testiklen i samme side¹²⁰.

Blindtarms- betændelse

Blindtarmsbetændelse (appendicitis) er betændelse i det ormeformede vedhæng (appendix vermiformis) på blindtarmen. Blindtarmsbetændelse er som regel forårsaget af almindelige tarmbakterier. Det vides ikke præcist hvilke faktorer, der fører til udvikling af betændelsen¹²¹.

Blindtarmsbetændelse udvikler sig fra hævelse til dannelse af pus og ødelæggelse af tarmvæggen. I sidste ende kan væggen i det ormeformede vedhæng briste, hvorved betændelsen spredes til bughulen. For cirka 20% med blindtarmsbetændelse ender det med, at væggen brister (perforeret appendicitis)¹²¹.

Blindtarmsbetændelse vil i hovedparten af tilfældene (omkring 75%) begynde med smerter i eller omkring navlen. I løbet af nogle timer vil smerterne flytte sig til nederste højre side af bughulen. I mange tilfælde vil der også være kvalme (omkring 80%) og opkastninger (omkring 50%)¹²¹. Der kan samtidig optræde let feber. Opstår der perforation med spredning af betændelse i bughulen, forværres almentilstanden som regel hastigt.

Fjernelse af blindtarmen ved operation helbreder sygdommen og har sjældent alvorlige komplikationer¹²¹.

Galdesten & infektion af galdevejene

10-20% af befolkningen i Danmark har galdesten, men kun 5-10% af disse har symptomer¹²².

Galden dannes i leveren og lagres mellem måltiderne i galdeblæren, hvor den opkoncentreres, idet vand i galden optages gennem galdeblærens væg. I nogle tilfælde vil der ske en udfældning af kolesterol eller bilirubin (se afsnittet "Leveren'' ). Som regel vil krystallerne opløses igen, men i nogle tilfælde vil de efterhånden vokse i størrelse og blive til galdesten. Mindre sten, eller stykker af større sten, kan ved galdeblærens tømning flyde med ud i galdegangene, hvor de kan kiles fast og enten helt eller delvist blokere galdegangene122.

Anfald af smerter (galdestensanfald) opstår, når galdesten passerer gennem galdegangene eller blokerer dem helt. Ved fortsat produktion af galde stiger trykket, og dermed diameteren, af galdegangen. Udspilningen af galdegangen fører til kraftige smerter. Når muskulaturen i galdevejene trækker sig sammen for at drive galden videre, stiger trykket kraftigt, hvorved smerterne forværres. I nogle tilfælde kan galdens øgede tryk være tilstrækkeligt til at galdestenen skylles ud af galdevejene, og anfaldet går over^122;123.

Spærres galdevejene forplanter trykstigningen i galdevejene sig efterhånden til leveren, hvorefter produktionen af galde, og dermed udskillelsen af bilirubin, ophører. Blodets indhold af bilirubin begynder herefter at stige, og efter 1-2 døgn vil man se aflejring af bilirubin i huden og øjnene som gulfarvning (gulsot eller ikterus)122.

Galdestensanfald kommer ofte om natten eller kan udløses i forbindelse med for eksempel indtagelsen af fede madvarer eller hårdt arbejde. Personer med galdestensanfald er forpinte og urolige med smerter som begynder i den øverste del af bughulen og efterhånden bevæger sig mod højre, hvor de kan ledsages af smerter ved højre skulderblad (referred pain). Anfaldet topper med en voldsom, konstant smerte, der (i styrke) kan sammenlignes med smerten ved en blodprop i hjertet¹²².

Som komplikation til galdestensanfald kan der komme betændelse i galdeblæren, galdevejene eller bugspytkirtlen123. Betændelse i galdeblæren skyldes næsten altid galdesten122.

Nyresten

Nyresten (urolithiasis) forekommer hyppigt i den danske befolkning. Dannelsen af sten i nyrebækkenet sker ved en proces, hvor mineraler i urinen udfældes som krystaller, der langsomt vokser i størrelse til regulære sten, som med tiden kan udfylde hele nyrebækkenet. Årsagen til dannelsen af nyresten er i nogle tilfælde ukendt, mens der i andre tilfælde er tale om sygdomme, som kan ændre urinens sammensætning¹²⁴.

Små nyresten, eller stykker af en større, kan føres med urinen ned i urinlederne. Som regel medfører det svag blødning fra slimhinden i nyrebækkenet eller urinlederne, hvilket kan ses som blod i urinen (hæmaturi)¹²⁴. Når stenen passerer gennem urinlederen, kan det føre til voldsomme turevise smerter (nyrekolik), som stråler fra flanken ned mod forsiden af bughulen¹²⁴.

Blokeres urinlederen af sten hindres urinens passage, hvorved trykket bagved stenen vil øges. Herved strækkes urinlederens væg, hvilket fører til stærke smerter (samme mekanisme som beskrevet omkring galdesten, se afsnittet "Galdesten & infektion af galdevejene'' ). Nyresten kan også give problemer, efter de er skyllet gennem urinlederen: I blæren kan de kile sig fast ved indgangen til urinrøret, eller i selve urinrøret, og derved besværliggøre eller helt hindre blærens tømning.

Nyrestensanfald kan af og til kompliceres af infektion i urinvejene eller nyrerne, men vil sjældent føre til varig påvirkning af nyrefunktionen¹²⁴. Efter et nyrestensanfald vil personen ofte være symptomfri i 2-3 år, før end et nyt anfald opstår¹²⁴.

Tarmstop

Ved tarmstop (ileus) forstås en tilstand, hvor passagen gennem mave-tarm-kanalen er ophævet¹²⁵.

Tarmstop kan skyldes en håndgribelig forhindring for tarmindholdets passage gennem tarmen (mekanisk ileus). Forhindringen kan være en udfyldning af tarmen, kan opstå i tarmens væg eller udenfor tarmen. Som eksempel på den første situation kan nævnes hårde klumper af afføring, den anden situation kan opstå ved dannelse af arvæv eller en svulst i tarmvæggen, og tarmslyng eller indkrængning af tarmvæggen er eksempler på årsager udenfor tarmen125.

Tarmstop kan også skyldes lammelse af tarmen uden mekanisk årsag (paralytisk ileus). Dette sker oftest i forbindelse med operation i bughulen, hvor tarmen i de efterfølgende dage ligger stille hen. Andre årsager til lammelse af tarmen er bughindebetændelse eller påvirkning med medicin (for eksempel morfin)125.

Ovenfor den del af tarmen som er gået i stå (eller spærret), vil tarmen efterhånden udvides. Blodcirkulationen falder i den udvidede del af tarmen, og der opstår lokal blodmangel (iskæmi). Senere i forløbet kan der opstå koldbrand og vævsdød i tarmvæggen, som til sidst kan briste. Ophobningen af væske og føde ovenfor det ramte område kan føre til opkastninger, som kan antage lugt og udseende som afføring¹²⁵. Det afføringslignende opkastning dannes i de stillestående afsnit af tarmen ovenfor tarmstoppet, hvor føden nedbrydes af tarmbakterier¹²⁵.

Udvidelsen skyldes i stor grad de store mængder væske, i alt op til 5-7 liter i døgnet, som udskilles i de øverste dele af mave-tarm-kanalen (i maven, fra leveren, bugspytkirtlen og tyndtarmen), som normalt opsuges i tyktarmen125.

Symptomerne afhænger af hvilken form for tarmstop, der er tale om og hvor i tarmen, stoppet er opstået.

Er tarmstoppet af mekanisk art, vil symptomerne typisk være en kombination af stærke, anfaldsvise smerter, opkastninger og gradvis forøgelse af bughulens rumfang. Afgang af afføring eller tarmluft vil i nogle tilfælde ophøre ved symptomernes start, i andre tilfælde først senere. Ubehandlet vil et mekanisk tarmstop i mange tilfælde få dødelig udgang på grund af dehydrering, koldbrand i tarmen, betændelse i bughulen og shock.

Indkrængning af et stykke af tarmvæggen (invagination) er den hyppigste årsag til tarmstop hos mindre børn125. Indkrængningen opstår når et stykke af tarmvæggen trækkes med gennem tarmen, hvorved en del af tarmen kommer til at ligge foldet ind i den næste del. Blodkar til det invaginerede stykke tarm afklemmes, og blodgennemstrømningen vil falde, og der kan opstå hævelse, blødning og i værste fald koldbrand i tarmen.

Ved tarmslyng roteres et tarmafsnit om sig selv, hvorved et stykke afsnøres (på samme måde som en ballon kan foldes, når man laver ballondyr). Blodkar til det afsnørede stykke tarm afklemmes, og blodgennemstrømningen falder, og der kan opstå svær blodmangel, vævsdød (koldbrand), som i nogle tilfælde ender med at tarmvæggen brister. Tarmslyng er hyppigt i den tredje verden, men sjældnere her i landet.

Ved lammelse af tarmfunktionen uden mekanisk årsag (paralytisk ileus) vil der ske en gradvis udvidelse af mave-tarm-kanalen, opkastninger og en diffus ømhed i bughulen. Afgang af afføring og tarmluft vil også ophøre.

Mavesår

Mavesår er en forholdsvis hyppig sygdom i den vestlige verden. Mavesår findes ikke alene i mavesækken, men også i den første del af tolvfingertarmen, og opstår hvis mavesyren kommer i direkte kontakt med slimhinden¹²⁶.

Forøget syreproduktion i mavesækken, infektion med bakterien Helicobacter pylori, indtagelsen af visse typer smertestillende midler og rygning er eksempler på årsager til mavesår. Mavesår (i mavesækken: ulcus ventriculi, i tolvfingertarmen: ulcus duodeni) opstår, hvis produktionen af mavesyre stiger, eller hvis slimhindens lag af beskyttende slim bliver tyndere (se afsnittet "Mavesækken'' )126.

Ved kortvarig påvirkning, hvor slimlaget gendannes indenfor kort tid vil slimhinden kun blive irriteret, ikke ødelagt. Irritationen giver anledning til mavekatar (gastritis), som er en betændelseslignende tilstand (inflammation, se afsnittet "Inflammation'' ) i slimhinden.

Slimhinden kan gennembrydes ved længere tids påvirkning af mavesyren, som ætser sig ned i muskellaget under slimhinden. I alvorlige tilfælde kan der opstå et regulært hul i mavesækken eller tolvfingertarmen (perforeret mavesår), hvorved mave-tarm-indhold kan flyde ud i bughulen og forårsage bughindebetændelse. En anden alvorlig situation er, hvis et blodkar i mave- eller tarmvæggen ætses over. Dette kan føre til voldsom, livstruende blødning¹²⁶.