Førstehjælpsmæssigt betragtes børn i alderen op til 1 år (det vil sige, indtil barnets 1-års fødselsdag) som spædbørn og derefter, indtil de fylder otte år som småbørn. Større børn (ældre end 8 år) betragtes, førstehjælpsmæssigt, som voksne, hvorfor der for disse henvises til afsnittet "Basal genoplivning - voksne'' .

Basal genoplivning af spædbørn og småbørn afviger kun på få punkter fra fremgangsmåden gennemgået for voksne. I de følgende er overskrifterne i den basale genoplivning af større børn og småbørn beskrevet sammen med forskellene i forhold til den basale genoplivning af voksne (se afsnittet "Basal genoplivning - voksne'' ). Generelle betragtninger som allerede er beskrevet for voksne gentages ikke i denne sammenhæng.

Stands ulykken

Hos spædbørn er vejrtrækningsproblemer i forbindelse med sygdom, fremmedlegemer i luftvejene og drukning nogle af de hyppigste årsager til hjertestop²³. Hjertestop hos småbørn i alderen et til otte år skyldes oftest tilskadekomst²³. Inden basal genoplivning af børn iværksættes, bør man sikre sig, at ulykken er standset.

Bevidstløs?

Bevidsthedstilstanden kan bedømmes som hos voksne^16;75:

Der er forskel mellem de forskellige organisationer, virksomheder og myndigheder, som udbyder kurser i førstehjælp, på hvorvidt man anbefaler smertepåvirkning eller ej. Hvis der er flere hjælpere til stede, kan én af disse foretage alarmering allerede når barnet er konstateret bevidstløst²².

Ved mistanke om mulig læsion af hoved eller hals skal det tilskadekomne barn kun bevæges i det omfang, det er absolut nødvendigt²³.

Vejrtrækning?

Bevidstløse børn har, i lighed med bevidstløse voksne, svært ved at holde frie luftveje²³.

Korrekt placering af hovedet ved sikring af frie luftveje hos spædbørn (A). Manglende bagoverbøjning af hovedet (B) eller for kraftig bagoverbøjning af hovedet (C) vil resultere i spærrede luftveje.

Frie luftveje skabes ved samtidig at tage fat under hagen med en eller to fingre og på issen af den bevidstløse. Med en rolig, jævn bevægelse trækkes underkæben fremad, gerne så undertænderne kommer foran overtænderne og hovedet bøjes forsigtigt bagover²³.

Om der er vejrtrækning afgøres, som ved voksne, ved at:

Beslutningen om vejrtrækningen er normal eller ej, skal tages efter højst ti sekunder. Er vejrtrækningen normal, lejres barnet i aflåst sideleje inden alarmering.

Kunstigt åndedræt

Hvis vejrtrækningen ikke er normal, eller hvis man er usikker på, om den er tilstrækkelig, skal kunstigt åndedræt påbegyndes.

Kunstigt åndedræt til spædbørn kan gives med mund-til-mund-og-næse-metoden²³ og til småbørn med mund-til-næse eller mund-til-mund metoden. Der skal gives 2 effektive indblæsninger, som ved voksne.

Kunstigt åndedræt til et spædbarn (0-1 år) med mund-til-mund-og-næse-metoden. Førstehjælperens vidt åbne mund dækker over både mund og næse på barnet.

På grund af den mindre diameter i de mindste luftveje hos spædbørn og småbørn er modstanden i luftvejene større end hos voksne. For at indblæsningerne bliver effektive, kan det derfor være nødvendigt at blæse forholdsvist hårdere end hos voksne. Da lungernes rumfang er mindre hos spædbørn og småbørn end hos voksne, skal man som førstehjælper være yderst opmærksom på indblæsningsdybden. Ved at blæse roligt, og kun indtil brystkassen hæver sig, mindskes risikoen for opgylpning af maveindholdet²³.

Spærring af luftvejene, og som følge deraf ineffektivt kunstigt åndedræt, skyldes oftest, at der ikke er skabt frie luftveje korrekt. Hvis brystkassen ikke hæves under det kunstige åndedræt, skal der skabes frie luftveje på ny.

Er vejrtrækningen ikke normal, men viser barnet livstegn, anbefales det at give kunstigt åndedræt i ét minut inden alarmering foretages. Hver enkelt indblæsning skal vare 1-1½ sekund. Frekvensen af det kunstige åndedræt skal være omkring 20/min, svarende til en indblæsning hvert tredje sekund²³.

Livstegn

En barn uden vejrtrækning har - eller vil hurtigt få - hjertestop. Efter at have givet kunstigt åndedræt skal man derfor afgøre, om udvendig hjertemassage skal påbegyndes eller ej.

I tilfælde med normal vejrtrækning:

I tilfælde uden normal vejrtrækning, men med andre tegn på liv (hoste, bevægelse):

I tilfælde uden livstegn (ingen vejrtrækning, ingen hoste, ingen bevægelse):

Udvendig hjertemassage & alarmering

Er førstehjælperen alene med et livløst barn, anbefales det at alarmere efter basal genoplivning er forsøgt i ét minut. Afhængig af barnets tilstand kan der være tale om kunstigt åndedræt i et minut (hvis barnet ikke har normal vejrtrækning, men viser livstegn) eller kunstigt åndedræt og udvendig hjertemassage i ét minut (hvis barnet hverken trækker vejret eller viser livstegn).

Tryksted - spædbørn

Udvendig hjertemassage til spædbørn skal gives ud for den nederste halvdel af brystbenet med to fingre (pege- og langfinger på samme hånd). Som ved voksne skal man undgå at trykke direkte på sværdbenet.

På spædbørn kan trykstedet findes med en metode meget lig den der anvendes ved voksne:

Alternativt kan trykstedet findes således:

Begge metoder anbefales internationalt, men undersøgelser har vist, at man med den første af de to metoder opnår en mere korrekt udpegning af trykstedet, hvor tryk på sværdbenet undgås78. Hvilken metode der anbefales, kan variere mellem de enkelte kursusudbydere.

Udpegning af tryksted hos spædbørn (0-1 år). Se teksten for beskrivelse af metode.

Tryksted - småbørn

Hos småbørn i alderen et til otte år foregår hjertemassage med én hånd, hvor håndroden placeres på den nederste halvdel af brystbenet:

Udvendig hjertemassage til småbørn (1-8 år). Se teksten for beskrivelse af metode.

Frekvens

Frekvensen ved udvendig hjertemassage er for spædbørn minimum 100/min og for børn og voksne cirka 100/min²³.

Forhold mellem tryk og indblæsninger

Selvom det rent pædagogisk ville være nemmest at anvende samme forhold mellem tryk og indblæsninger i alle situationer, er det anbefalet, at der hos spædbørn og småbørn anvendes forholdet 5:1 (henholdsvis tryk og indblæsninger) i modsætning til forholdet 15:2 hos voksne²³.

Ved at anvende forholdet 5:1 vil der i løbet af et minut blive givet forholdsvist flere indblæsninger end tryk. En hyppig årsag til hjertestop hos spædbørn og småbørn er vejrtrækningsproblemer, hvor hjertestoppet indtræder, når blodets indhold af ilt og kultveilte henholdsvis falder og stiger voldsomt. Forholdet 5:1 giver en bedre mulighed for at rette op på blodets indhold af ilt og kultveilte. Forholdet svarer til det normale forhold mellem puls og åndedrætsfrekvens hos børn23.

Trykdybde

Brystkassen skal presses cirka 1/3-1/2 sammen hos både spædbørn og småbørn²³. Dette svarer til, at der ved spædbørn trykkes 2-3 cm ned og ved småbørn 3-4 cm²².

Lejring

Også børn skal lejres på ryggen på fast underlag for at sikre optimal effekt af hjertemassagen²³. I situationer, hvor det vurderes nødvendigt at flytte et spædbarn, mens der foretages basal genoplivning, kan udvendig hjertemassage og kunstigt åndedræt fortsættes, mens barnet bæres på den ene underarm. Hovedet skal holdes så frie luftveje sikres, ligesom det skal sikres, at hovedet ikke løftes højere end resten af barnets krop²³.

Udvendig hjertemassage til et spædbarn (0-1 år) under transport. Se teksten for beskrivelse af metode.