Sinus takykardi

En øget frekvens i sinus-knuden fører til en øget hjerterytme kaldet sinus-takykardi. Denne øgede hjertefrekvens kan enten være af naturlige årsager, hvilket for eksempel ses hos børn, under anstrengelse eller med en følelsesmæssig baggrund. Sinus-knudens frekvens kan også påvirkes med visse typer medicin (for eksempel atropin og adrenalin) eller levnedsmidler (eksempelvis alkohol, nikotin og koffein). Desuden vil sygdomsprocesser også kunne øge sinus-knudens frekvens, som det ses under feber, ved iltmangel, blodmangel eller væskemangel⁷³.

Den forøgede hjerterytme kræver ikke behandling i sig selv⁷³, da den afspejler de ovennævnte forhold. Kan en øget pulsfrekvens ikke umiddelbart forklares med for eksempel hårdt arbejde, bør førstehjælperen være opmærksom på, om der findes andre årsager, som måtte kræve lægelig behandling.

Forkammerflagren

Iskæmisk hjertesygdom, forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet er blandt de hyppigste årsager til forhøjelse af forkamrenes frekvens til 200-400/min (atrieflagren). AV-knuden kan ikke formidle impulser med denne høje frekvens og resultatet bliver, at kun hver anden, tredje eller fjerde impuls formidles til hjertekamrene. Ofte ses en hjertekammerfrekvens omkring 140/min, som udtryk for en frekvens i forkamrene på 280/min, hvor kun hvert andet af disse slag fører til et slag i hjertekamrene⁷³.

Falder forkamrenes rytme til under 220/min opstår der mulighed for, at alle impulser kan ledes gennem AV-knuden, hvilket kan føre til en pludselig stigning i hjertekamrenes frekvens (til samme frekvens som forkamrene). Denne situation er dog relativt sjælden⁵⁷.

Anfald af atrieflagren kan føre til begyndende hjertesvigt og kan af og til vare i flere måneder eller eventuelt år, men vil oftest ændre sig til forkammerflimmer efter nogle uger⁷⁴.

Forkammerflimmer

Forkammerflimmer (atrieflimmer) opstår når flere små områder af hjertemuskelvæv i forkamrenes væg uafbrudt danner nye impulser. Forkamrenes vægge vil sitre med en frekvens over 400/min (helt op til 600/min) uden at der finder nogen ensartet sammentrækning sted. Forkamrenes pumpeeffekt ophører, og hjertets samlede pumpeeffekt nedsættes. Hjertekamrenes frekvens bestemmes af den nødvendige pause mellem hver impuls, der løber gennem AV-knuden⁷³.

Hjertekamrene er afgørende for hjertets pumpefunktion. Forkamrene bidrager under normale omstændigheder med cirka 20% af hjertets pumpefunktion - et bidrag som i tilfælde af forkammerflimren mangler. Hjertets samlede pumpefunktion er nedsat, men i de fleste sammenhænge tilstrækkelig.

Forkammerflimmer findes fortrinsvis hos personer med iskæmisk hjertesygdom (se afsnittet "Iskæmisk hjertesygdom'' ) eller forhøjet blodtryk, men kan også skyldes andre tilstande som kronisk lungesygdom, betændelse i hjertesækken (pericarditis) eller alkoholforgiftning og kan forekomme i anfaldsvise eller konstante former⁷³. Under anfald af forkammerflimmer kan hjertekamrenes frekvens i nogle tilfælde øges dramatisk (op til mere end 300/min), hvilket fører til et markant fald i hjertets pumpeeffekt med blodtryksfald, bevidsthedspåvirkning og hjertesvigt til følge⁷³.

Den forøgede hjertefrekvens kan hos hjertesyge føre til brystsmerter (angina pectoris, se afsnittet "Hurtig hjerterytme'' ), såvel som nedsat pumpefunktion af venstre hjertekammer kan føre til vand i lungerne (se afsnittet "Svigtende pumpefunktion'' ). Ophør af forkammerflimren afløses af en kort pause i aktiviteten, hvilket kan føre til kortvarigt bevidsthedstab⁷³.

Personer med forkammerflimren har øget risiko for at blive ramt af blodpropper i hjernen, den nedsatte pumpeeffekt i forkamrene kan være årsag til træthed, og episoderne med forkammerflimren kan være årsag til bekymring, når "hjertet slår kolbøtter" (palpitations-fornemmelse)⁵⁷.

Supraventrikulær takykardi

Supraventrikulær takykardi er en regelmæssig, hurtig rytme, som stammer fra en ring-slutning i impulsledningssystemet eller impulsdannende væv, oftest i forkamrenes væg, ovenfor delingen af det His'ske bundt, eventuelt i selve AV-knuden. Frekvensen vil være 100-250/min og anfald sker oftest i tilslutning til blodprop i hjertet, kronisk lungesygdom, lungebetændelse, alkoholforgiftning eller akut hjertehindebetændelse. Hjertekammerfrekvensen vil oftest være 160-200/min og anfald kan i mange tilfælde stå på i dagevis, uden at skabe alvorlige symptomer⁷³.

Den hurtige hjerterytme kan føre til nedsættelse af hjertets pumpeeffekt, og kan i værste fald føre til hjertesvigt. Symptomer er hjertebanken og, hos personer med iskæmisk hjertesygdom, brystsmerter og åndenød⁷³.