Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
3460 Birkerød
Telefon 45 90 60 00
Fax 45 90 60 60
CVR 52990319
EAN 5798000201705
Kontakt
Alle EAN-numre
15. januar 2010
15. januar 2010 - To nye bekendtgørelser træder i kraft i dag, og de har blandt andet konsekvenser for kommunerne, butiksområdet og for virksomheders skumsluknings- og overrislingsanlæg.
De nye bekendtgørelser Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 17 af 4. januar 2010 om brandfarlige væsker og Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 28 af 4. januar 2010 om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, erstatter tidligere bekendtgørelser for området.
Det fremgår blandt andet af de nye bekendtgørelser, at Kommunerne fremover skal sagsbehandle håndtering af udendørs lagerafsnit med helt op til 100.000 oplagsenheder og at butikker, som har brandfarlige væsker i butikslokalet, får øgede krav til sikkerhed..
- Der er også indført nye funktionskrav for skumsluknings- og overrislingsanlæg i virksomhederne, fortæller sektionschef ved Beredskabsstyrelsen René Ruusunen, og de nye krav skal efterleves af eksisterende virksomheder senest efter 3 år, forklarer han.
Den enkelte borger i Danmark bliver ikke direkte berørt af de nye bekendtgørelser.
Bekendtgørelserne kan findes på www.lovtidende.dk
Vejledning til bekendtgørelsen
I forbindelse med, at de nye bekendtgørelser træder i kraft, bliver der udarbejdet en vejledning. I vejledningen vil håndtering af brandfarlige væsker blive forklaret med eksempler og illustrationer.
René Ruusunen fortæller, at Beredskabsstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på vejledningen og at den vil blive sendt i offentlig høring, inden den offentliggøres på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.
Tankanlæg forside
Kommunikationsenheden på 45 90 60 00 (omstilling)