Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
3460 Birkerød
Telefon 45 90 60 00
Fax 45 90 60 60
CVR 52990319
EAN 5798000201705
Kontakt
Alle EAN-numre
11. januar 2010
Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med Udenrigsministeriet sendt en specialist til Albanien pga. oversvømmelser i landet.
Vejret giver problemer mange steder i Europa. Det nordlige Albanien er blevet ramt af omfattende oversvømmelser som følge af voldsomme regnbyger og smeltende sne. Mere end tusind familier er indtil videre blevet evakueret.
I forbindelse med den alvorlige situation i Albanien har FN, EU og NATO anmodet Danmark om assistance med materiel og mandskab. FN har desuden alarmeret UNDAC (United Nations Disaster Assessment and Coordination), og EU har bl.a. mobiliseret et hold af eksperter, som skal stå for at koordinere og vurdere situationen i området.
Fra Beredskabsstyrelsen er Martin Thomsen, som til daglig er souschef ved Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, blevet udtaget til at deltage til missionen. Han afgik fra Danmark til Albanien fredag den 8. januar om aftenen.
Martin Thomsen skal fungere som bindeled mellem
EU-holdet og FN i Albanien, ligesom han skal vurdere,
hvorvidt der er behov for, at et reelt UNDAC- hold
bliver sendt af sted.